06
Skovlyst alias Ågården År ? Kopi 2009.(Billedet stammer fra Tibæk i 2005).
I 1831 opførte Niels Johansen Skovlyst, men boede der tilsyneladende ikke selv. 1836 bebos Skovlyst af Lars Jørgensen og efterkommere indtil 1931, da Lars Larsen dør.
De nye ejere er Hertha Marie og Jacob Aargaard, altså med "r" i navnet.Vi har modtaget en oplysning om, at Aargaard køber Skovlyst i 1938 eller 1939. 1948-1950 er den store lade lejet ud til Snedker Ejnar Holger Pedersen, Åvej , som bruger den til lager for trævarer. Der fremstilles døre og vinduer. Juni 1948 søger Hertha Aargaard om tilladelse til indretning af 4 "Sommerlejligheder". Samtidig skal staldlængen mod syd og den lille bygning mod øst nedrives.Se evt lbnr. 17. Hvorvidt hun får till. ses ikke umiddelbart.Nye oplysninger viser, at Jacob Aargaard dør i april 1947, og at hans enke sælger i 1948 gården til Marmeladefabrikant Hermand Poul Johs. Krogh og hans kone G. Krogh.
I 1937 ejes Ågården af Murermester Herman Aagaard Simonsen, der ombygger eksisterende lade til kontor m.v.
Fru Aargaard flytter efter salget af gården til Skandrups Allé 3 (Tårnet, som nu er nedrevet).