07b
Carlas søster hed Hilda Jørgensen og boede på Skovmose Alle nr. 12. Hun havde købt grunden her for 250 kr. af Peder Jensen, rammefabrikanten. Først havde hun været gift med Karlas mands bror, men senere blev hun gift med Niels Jørgensen. Hun havde en datter Eva, men Eva var hendes private barn. Ingen af hendes mænd var far til Eva. Hun havde engang været på en tur til Holmegårds Glasværk, og så var hun blevet gravid.
På et tidspunkt ville Eva gerne hilse på sin far, og så tog Hilda og Eva til Holmegårds Glasværk. Det viste sig, at manden havde besvangret 2 piger på næsten samme tid.
Da den anden pige var datter af en rig gårdmand, havde han giftet sig med hende – og det kunne Hilda såmænd godt forstå. Og så tog Hilda og Eva hjem igen.
Eva spillede klaver, og nÃ¥r hun spillede, dansede hele familien rundt om spisebordet, og havde det fornøjeligt. Eva fik en kontoruddannelse og fik job hos rammefabrikanten, der pÃ¥ det tidspunkt var kommunens største skatteyder. Det menes, at hun var den, der havde den største indsigt i hans forretninger. Senere blev hun gift med Svend Mælkemand, og i 1947 købte de Tatol pÃ¥ Gl. Hareskovvej. I Kajs Avis kan man d. 21-11-1947 læse, at Eva overtager forretningen og anbefaler sig til kunderne: â€Jeg skal altid bestræbe mig for at betjene Dem pÃ¥ det bedste. Ærbødigst Eva Andersenâ€