17a
Fru Lund kastede især sin kærlighed på de folk, der arbejdede for kirken. Pastor Schwartz Nielsen fortæller om, hvordan han var med til møder i Blå Kors og måtte passe gevaldigt på, at de 2 øller, som hans mor havde givet ham med, når han havde besøgt hende - ikke klirrede i tasken. Graver Pless og især Søren Kristian Jørgensen, der var kirkegårdsmedhjælper ”arbejdede” for fru Lund. ”Vi måtte aldrig sidde stille – der skulle arbejdes hele tiden”, fortæller hans kone Eva Jørgensen.. ”Først skulle vi køre hende – fru Lund - til sommerhuset, og så skulle Søren Kristian slå græs – en kæmpeplæne. Og jeg skulle pudse vinduer. Vi skulle have maden med selv – også til fru Lund. Hun var normalt vegetar, men hun elskede at spise vores røde bøffer. Og så måtte vi jo ikke engang drikke en øl eller et glas vin til maden.”
Fru Lund har selv i et interview fortalt om, hvordan hun blev opdraget til sparsommelighed. Den børnelærdom glemte hun aldrig. I 1979 fortæller hun om arbejdet i Santalkredsen, og om at hun sammen med nogle lokale kvinder havde en 10øres forening for missionen i Afrika.
17. Ingeborg Lund gik ikke meget op i sit udseende, men hun var en meget synlig person, når hun med sine runde kinder, tilbagestrøget hår og lidt udstående øjne kom op i bussen med store indkøbsposer i hænderne. ”Fru Lund har altid den samme kjole på. Det er kun stoffet, der skifter, modellen er altid den samme,” sagde købmandskonen, der hvor fru Lund handlede.
Og så var Ingeborg Lund en samler. Kælderen på Poppel alle var fyldt op med stakke af aviser og blade og sammenpressede kartoner – og breve uden de frimærker, som drengene havde dampet af.
”Vi måtte ikke smide noget væk,” fortæller Eva Jørgensen.