10Jonna og Yrsa Rinck
Date: 05/21/12
”De andre børn sagde til mig, at jeg ikke havde nogen far og mor. Jeg fik ikke at vide, at jeg var adopteret, og når jeg spurgte hjemme, svarede de mig ikke. En dag sagde en veninde, at min mor havde fortalt det til de andre mødre på vejen, som så naturligvis sagde det videre til deres børn. Jeg var vist den eneste i hele Hareskov, der ikke vidste, at jeg var adoptivbarn."
11Jonna som 14 årig konfirmand
Date: 02/18/12
"Jeg tog mig ikke videre af det, men en dag i teenageårene, da jeg havde været rigtig strid, blev min far vred og talte meget bestemt til mig, og så svarede jeg, at det skulle han i hvert fald ikke bestemme, for ”du er jo ikke min far, og du er ikke min rigtige mor,” råbte jeg til min mor, altså fru Rinck, der sad inde i stuen. Så skred jeg, og da jeg kom tilbage, sagde hun, at jeg skulle være glad for, at de havde taget sig af mig."
12- x ForsideAdoptionspapirer udstedt 1941
Date: 03/20/12
12-13-14 er Jonnas adoptionspapirer, som hun selv først fik at se, da hun skulle bruge dem i 1986.
Jonnas biologiske mor og far figurerer på adoptionspapirerne, hvor man kan læse, at et endnu ikke navngivet pigebarn er datter af Ernst Magnus Jensen og Hedvig Louise Jørgensen f. Pedersen. Senere har Jonnas adoptivfar fortalt, hvordan hendes biologiske mor sad på Rigshospitalet og ammede hende, og hvor hun græd, da Jonna blev taget fra hende for at komme med Rinck til Hareskov.
13
Date: 02/18/12
14
Date: 02/18/12
15Jonnas biologiske mormor fra Olsker, Bornholm
Date: 05/21/12
Først da Jonna senere skal giftes 1. gang, får hun sine adoptionspapirer at se. Og efter adoptivmoderens død i 1985 får hun nogle andre papirer bl.a. et brev fra den biologiske lillebror, Børge. Hun fortæller, at hun har et foto af sin biologiske mor, og at hun har truffet alle sine biologiske halvbrødre. ”Min ældste bror har fortalt om min rigtige mor, at hun stammede fra Olsker på Bornholm. Hun blev gift, flyttede til Christiania og fik 2 drenge. Hendes mand døde i slutningen af 30erne, og så mødte hun min far, der var sådan en med lakstøvler og kasket."
Jonna kan ikke finde billedet af sin mor men dette af mormoderen
161. møde mellem Jonna og de 3 brødre/halvbrødre, Ib f 1937, Verner f 1929 og Børge f 1942
Date: 05/21/12
"Min ældste bror sagde også til mig, at jeg ikke skulle være så storsnudet, og at jeg lignede min rigtige far, ham med lakstøvlerne."
17Yrsa, Jonna, Erik Rinck - og hund 1945 ca
Date: 02/18/12
Adoptivmoderen, Yrsa Rinck var på Montebello mange gange i Jonnas barndom, og så fulgte Jonna med sin far rundt i landet, hvor Rinck arbejdede som montør. Jeg spørger, hvad der var i vejen med moderen, og Jonna undskylder hende og forklarer. ”Jamen, hun havde jo selv som ung været på St. Hans og var blevet steriliseret. Da hendes egen mor døde, giftede hendes far sig igen, og det var stedmoderen, der sørgede for, at Yrsa blev steriliseret. Jeg ved ikke hvorfor”, siger Jonna. ”men hun var jo en flot pige, og så føjtede hun vel rundt, og så fik stedmoderen hende altså på St. Hans. Sådan gjorde man vel den gang."
18Hjemme hos Rinck
Date: 02/18/12
"Min adoptivmor var vild med at få flere børn, og de prøvede en overgang at have 2 drenge i pleje med henblik på en adoption, men det gik slet ikke.” Da Jonna blev adopteret, forventede moderen vel at få en sød og nem lille pige, ”men jeg har jo altid været en drengepige og var fræk og strid, og i skolen elskede jeg at komme uden for døren.”
19Erik, Jonna og Yrsa med bedsteforældre Valborg og Emil Rinck
Date: 02/18/12
Jonna synes, hun altid har været omgivet af megen familie. Dels de biologiske søskende og deres ægtefæller og børn og dels Rinckfamilien med farmor og farfar, der også boede i Hareskov. På Yrsas side var der også en masse onkler, tanter, fætre og kusiner. Men hun har altid følt sig som 2. rangs ”når de andre fik en krone, fik jeg en 25 øre, jeg var jo adoptivbarn”, siger hun.
303 generationer på Ballerupvej i Værløse 1959. Jonna og Yrsa Rinck med Jonnas søn, Per.
Date: 02/18/12
â€Jeg er ikke sÃ¥ knyttet til personer som til mit liv, og jeg har altid været min egen sigøjner. Jeg blev gravid som 18Ã¥rig og fik 3 drenge med min første mand. Jeg har været gift 3 gange, men jeg er ikke noget familiemenneske, og jeg regner ikke med andre end mig selv. Jeg har boet mindst 30 steder og har altid rejst meget. Jeg er svær at leve sammen med, for jeg kan ikke knytte mig til nogen i længere tid, og jeg vil nok altid søge noget, der ikke findes.
Det var ikke, fordi jeg savnede noget, da jeg var barn. Det er først senere, at jeg har fÃ¥et den fornemmelse at være svigtet og selv svigte.â€
Jonna har arbejdet med psykiatriske patienter og er i dag gift med Abdallah fra Marokko. De bor i en lejlighed i Værløse, og en gang om Ã¥ret har hun i 36 Ã¥r opholdt sig i Sahara i en længere periode. â€Det er som mit sommerhus,†forklarer hun.