17b
â€Banklund†var bankbestyrer i Bagsværd. I 1935 byggede han sammen med sin kone
Ingeborg Lund huset på Poppel alle 68. De var indremissionske og meget idealistiske. De indrettede kælderetagen med møderum og køkken Her blev der holdt andagter og bønnemøder, og en nyoprettet afdeling af Blå Kors holdt også deres møder der. Og hos dem startede den børnehave, som senere flyttede til Skovmose alle 35 med Frk. Ellen Larsen som pædagog. På et tidspunkt var der også vandrehjem på Poppel alle 68, men i 40erne holdt Fru Lund syskole for byens børn, som strømmede til hver onsdag eftermiddag og syede papbilleder og små nålepuder og punge.
Det var i virkeligheden også en slags bønnemøde, hvor vi sang salmer og bad fadervor og så billeder fra Santalmissionen, men da fru Banklund og hendes hjælpere var så søde, gled det med Vorherre også ned.
Der kom også drenge i syskolen. Nogle lærte at strikke, men Poul Pless fortæller, at han blev sat til at dampe frimærker af gamle breve. Lunds havde også søndagsskolen i mange år.
Selv om de samlede mange mennesker i deres kælder, var det ikke alle i Hareskov, der var lige begejstrede for dem. â€NÃ¥r fru Lund sagde min søde pige til mig, syntes jeg det var ækelt. Jeg var bestemt ikke hendes søde pigeâ€, har jeg hørt en sige.