16a-xelr
Overfor Dr. Larsen på Hareskovvej 330 boede frk. Stampe på skrænten i et nu nedrevet træhus med tårn. Hun havde vist en lejlighed i København, men boede det meste af året i Hareskov. Hun røg pibe og cigarer og gik også i skoven efter brænde. Men hun havde ikke sankekort, så det handlede for hende om at undgå at møde skovens folk. Det fortælles, at hun havde en sæk med sig, og en dag, da hun mødte Jakob Skovløber, som var en lille mand, trak hun resolut sækken ned over hovedet på ham - og spænede hjem.