Nr. 46
I en periode i 50’erne boede min onkel og tante, Holger og Aase Ildsgaard, her i Peter Jensens nybyggede murermestervilla.
Holger 1908-81 tog efter sin læretid som smed til USA for at prøve lykken. USA var i depression, og Holger var jævnligt arbejdsløs. Denne tilværelse dannede nok grundlag for hans socialistiske ståsted. Hjemme i Danmark var han smed på Novo i 18 år. Aase 1912-70 var defektrice også på Novo fra 1933 til sin alt for tidlige død.
Holger og Aase og deres søn, Hans Otto, flyttede i slutningen af 40’erne fra København til et lille hus tæt ved Syvstjernens trinbræt. I februar 1950 var de udsat for en frygtelig ulykke. Huset brændte og deres hund og elskede søn indebrændte. Med den sorg, som de aldrig kom over, flyttede de til Skovmose Allé 46.
I 1959 blev Holger fyret fra Novo, angiveligt fordi han som medlem af DKP ikke ville tage afstand fra Sovjetunionens indtrængen i Ungarn.
Herefter flyttede de til landsbyen Torslunde, hvor Holger forsøgte sig med hønseri. Det blev ikke den store succes, og Holger og Aase vendte tilbage til Hareskov i 1961.
Se Marie Allé 12.
Fritz Svanholm
Date: 02/29/04
Size: 7 items