01 ForsidebilledeKoncert i Værløse Kirke
Date: 02/25/08
Her ses Hareskovkoret til en af sine talrige koncerter i Værløse Kirke.
02 Gl. Hareskovvej
Date: 02/25/08
Korets første år, 1965-1971. Huset i Hareskoven. Koncerter i kirker og underholdning til arrangementer i kommunen. Første radiog T.V. udsendelse. Større og større interesse for at være med.
I 1964 flyttede vi, August og jeg og vores små børn,Carsten og Benedikte, ud til Hareskoven. Inden længe havde jeg dannet et kor, som de første år holdt prøver i vores rummelige musikstue. Koret voksede og voksede, vi satte en luftventil op, fik lamper overalt og nye stole. Carsten sad i sin lille gyngestol og sang med af fuld hals, Benedikte sov under flyglet. I dagtimerne gik flere af korsangerne til hørelære; solosang og klaver her i huset med forskellige indkaldte musikpædagoger:
03 Koret øver hjemme hos Mette
Date: 02/25/08
I 1970 blev koret præsenteret af "Danske Folkekor" i Danmarks radio. På programmet stod bl. a. Bartoks "Fire slovakiske Folkesange", akkompagneret af pianisten, Karen Levinsen.
Samme år kom et T.V. hold ud til Gl. Hareskovvej 291, og optog et helt program fra en prøve. Det var noget, der trak nye sangere til, det var mere usædvanligt dengang at optræde i fjernsynet!
04 Korets første optræden i Værløse Kirke
Date: 02/25/08
I 1971 blev Værløse Kirke bygget, og koret sang til indvielsen. Dermed skete der det fantastiske, at det blev muligt at flytte prøverne til selve det store kirkerum. Det var i yderste øjeblik, at vi kom ud fra vores gamle hus, som var ved at revne--hen i et lokale, som gav klangen et løft--jeg glemmer aldrig den første prøve, hvor alles selvtillid voksede fra minut til minut. Vi kunne nu eksperimentere med forskellige koropstillinger, udvikle klangen og holde faste koncerter to gange om året, det var en storslået gestus fra kirkens side. Samtidig blev koret til en selvstændig forening, så jeg fik løn for arbejdet fra kommunen, det var også på tide! (skønt en af sangerne blev så gal på mig over dette skridt, at han sendte mig et rasende brev om "manglende idealisme". Det svarede jeg ikke på.)
31. marts holdt vi den første koncert , indledt af tårnmusik, leveret af fire messingblæsere,
Valdemar Lønsted, Mogens Andresen, Per Simonsen og Karsten Wegner. Disse dejlige musikere blev faste medspillere til koncerter i mange år. Koret sang bla. a. Heinrich Schotz: "Lobet den Herrn" for dobbeltkor og "Saul, Saul, was verfolgst du mir" (til min sorg gik disse bevingede ord hen og blev fast slang i koret, altid efterfulgt af høje latterudbrud!) Dette fuldstændig geniale stykke korfragment, som skal synges af to kor, der er placeret forskellige steder i rummet, gentog vi meget senere i Christianskirken på Christianshavn med Jørn Jørkov og hans lille orkester fra konservatoriet. Den kirke er fantastisk: kæmpestor med små balkoner i hele rummets udstrækning. Det udnyttede vi til fulde.
Inden sommerferien holdt vi også altid en koncert med lettere musik.
05 1972 opførte koret Haydn:"Theresien Messe"solister fra konservatoriet: Peter Fog, Kim Binzer og Dorte Nyrop
Date: 02/25/08
Vi havde i mange år den skik til julekoncerterne, at der indledtes med , at alt lys slukkedes, og ind drog vægtere med deres morgenstjerner i guld, syngende de gamle vægtervers: "Hej. vægter, klokken er slagen otte", de øvrige vers kom så senere på aftenen. En jul havde vi et optog af nisser, som blev trukket ind gennem hele kirken i en ægte grønlandsk kane, mens de sang:"Jinglebells".
06 1973 holdt vi julekoncert med Lyngby-Tårbæks symfoniorkester
Date: 02/25/08
I 1973 holdt vi julekoncert med Lyngby-Tårbæks symfoniorkester med orkestrets leder, Toftlund, som havde startet dette børneorkester med en brændende ildhu. Værløse Musikskoles børnekor, som jeg ledede i mange år, var også med, der var en dejlig stemning. Hareskovkoret sluttede altid julekoncerterne med at synge:"Velkommen igen, Guds engle små" (Grundtvig-Weyse), og jeg har aldrig hørt andre kor synge denne
sang så jublende og inderligt.
07
Date: 02/25/08
I 1972 opførte koret Haydn:"Theresien Messe" med solister fra konservatoriet : Peter Fog (senere radiokoret), Kim Binzer (operasanger på det kgl. teater, nu leder af Operaakademiet) og den purunge sopran, Dorte Nyrop,som sang i mange år i koret. Hendes klang smittede af på hele soprangruppen. Nu underviser hun på Frb. Musikhøjskole.
08 1978 "Den forsvundne stav"I Odd Fellow Palæet
Date: 12/07/07
Samme år holdt koret en stor fest i Odd Fellowpalæets lille sal. August havde fået lov til at låne den, fordi han var i færd med at restaurere bygningen.
09
Date: 12/07/07
Jeg fyldte 50 år og min søster Ida( Høeg Jacobsen ), som sang i koret, havde skrevet en komedie, "Den forsvundne stav", der blev opført på den flotte scene af Hareskovkoret. De forestillede de personer, musikværkerne havde præsenteret dem for: Jefta, Orfeus, Saul, det lidende russiske folk m. m. Hele salen var fyldt op, og festen bagefter var ikke kedelig!
10
Date: 12/07/07
Alle kormedlemmer forestillede personer fre vores forskellige koncerter.De fleste mennesker nyder at klæde sig ud--det giver en større frihed.
11 Christian Høeg Jacobsen
Date: 12/07/07
Christian, blev hjælpedirigent i koret, da han begyndte at uddanne sig til kordirigent på Konservatoriet. Han var en uvurderlig hjælp i mange situationer, f. eks. da vi i 1981, d.10-5,
havde en koncert, hvor overskuddet gik til flygtninge. Programmet var: Per Nørgård: " Drømmesange " og Gade: " Elverskud." Det var et voveligt spring at binde an med et nyskrevet værk af en så forkætret komponist. Jeg satte mig grundigt ind i hans verden og fulgte i et semester Ivan Hansens gennemgang af Per Nørgårds univers.
Ingen korsanger var uberørt. Der var forskellige reaktioner lige fra begejstring til rædsel, ja, en af sopranerne fortalte, at hun rystede af kulde, hver gang hun var kommet hjem fra prøverne. Hun holdt dog tappert ud.
12 Fabio Yepes de AcevedoMisa Criolla 1983
Date: 12/07/07
Da Fabio kom skridende ind på scenen, iført et skarlagenrødt skærf, så han med en konges værdighed på sit publikum, bøjede hovedet til hilsen, hvorpå bifaldet bragede løs! Han havde endnu ikke sunget en tone!
13 "Den bortførte brud". 1984
Date: 12/07/07
Det år havde vi sølvbryllup. Ida overraskede os med en komedie, som hele koret i hemmelighed havde indstuderet. Steen Lindholm støttede ved klaveret, og Christian havde indstuderet de mange sange.
14 "Den bortførte brud". 1984
Date: 12/07/07
Stykket foregik i Valhal, og alle korsangerne havde roller som de gamle guder. Fire tenorer var den ottebenede
hest, Sleipner, som kom skridende ind til tonerne af Wagners "Gudernes indtogsmarch fra "Rhinguldet".
15 "Den bortførte brud". 1984
Date: 12/07/07
( "Det var ikke spor af sjovt at være bagben", sagde Jens Christian Fogh bagefter).
16 Besøg af Laszlo Heltay, Willy Gohl, 1986
Date: 12/07/07
2-3-1986 var et stort højdepunkt : den ungarnsk / engelske dirigent, Laszlo Heltay, dirigerede koret til en ren Mozart-koncert i Holmens Kirke. Orkestret bestod af unge musikere, som endnu gik på Konservatoriet. Kirken var propfuld, vi sang Requiem og Vesperae solemnes de confessore. Det var en stor oplevelse. Danmarks Radio optog en del af koncerten.
I anden halvdel af 1986 var Værløse Kirke under ombygning, og vi lånte Stengårdskirken i stedet for. Hareskovkoret var stamkoret i en opførelse af Arthur Honeggers oratorium: "Le Roi David". Det blev opført 1.marts 1987 i Holmens Kirke af Hareskovkoret og andre sangere fra Kor 72, 100 sangere ialt. Den schweiziske dirigent, Willi Gohl, ledede opførslen. Orkester og solister var alle fra Schweiz. Som man ser, var der mange andre dirigenter, der dirigerede Hareskovkoret, det var for mig vigtigt, at der kom så mange impulser, som muligt, så koret ikke skulle være afhængigt af en dirigent evig og altid.
17 Brev fra Laszlo Heltay
Date: 12/07/07
18 Schnittkes "Requiem, 1992
Date: 12/07/07
I 1992 opførte koret Schnittkes "Requiem".(1975). Det var aldrig før opført i Danmark. Det er et dybt originalt værk, inspireret af komponistens russiske rødder. Atter havde vi professionelle musikere, bl. a. en masse slagtøj, Catarina Levkowitch spillede orgelstemmen.
19 Operaen Carmen i foråret 1992
Date: 12/07/07
I foråret opførte Una Stuart hele Bizets" Carmen" i kostumer med professionelle solister fra Operakoret fra det kgl. teater.
20 Operaen Carmen
Date: 12/07/07
Der er en masse korscener, og det var sjovt at se korets medlemmer boltre sig i de spanske gevandter med sminke i hovederne, lagt på af en rigtig sminkøse.
21 Operaen Carmen
Date: 12/07/07
Syvstjerneskolens aula blev benyttet, mit børnekor var med. Det var rigtig sjovt og anderledes.
22 "Skabelsen"
Date: 12/07/07
Samme år opførte koret sammen med Gladsaxe Amatørorkester Haydns "Skabelsen", det var noget, folk kunne lide, det er nok et af de mest sangbare værker i hele musikhistorien. Jørgen Fuglebæk og jeg dirigerede hver sin koncert, blandt solisterne var Elsebeth Lund.
23 "Foreningen for russisk Musiks" koncert i Holte
Date: 12/07/07
I 1993 var koret inviteret til at medvirke til "Foreningen for russisk Musiks" koncert i Holte i en kæmpestor aula. Der kom tre publikummer!! Vi sang pragtfuld russisk kormusik på russisk, instrueret af Erik Stahl, foreningens dynamiske leder. Der er et vældigt repertoire gemt derovre, ærgerligt, at jeg først så sent fik kendskab til det!
24
Date: 12/07/07
Det tyvende århundredes korværker arbejdede vi meget med, her Snittkes Requiem, som på det tidspunkt endnu var ukendt .
25
Date: 12/07/07
Her er et glimt fra en korweekend. En selskabelig sammenkomst var altid afvekslende. Alle talenterne kom frem! Og rødvinen kom på bordet efter dagens intense korarbejde:ofte otte timer i løbet af dagen!
26
Date: 12/07/07
Her er et foto fra et Kor 72 stævne.Jeg forsøger mig i rock-genren, d.v.s.jeg mimer til en c.d.Min datter var flov!